Præst der, hvor Du er Bisp! Min Moder skal ikke sulte ihjel, mens jeg synger for Dørre i Viborg: jeg maa blive hjemme og tjene Brødet til hende. — Ak Jens! Havde Din Fader levet.” — “Lad os ikke tale derom! sagde han: Jeg havde saa aldrig i mine Dage lært Latin — Fanden med det dumme Tøi! Nei se Du kunde komme paa Gaarden! der ere gode Dage og en herlig Levemaade!” — “Hvorledes skulde jeg det?” svarte jeg. — “Da vil vi prøve det!” raabte han, og løb sin Vei. Han har dog et godt Gemyt, den Jens; men vild og gal er han. For sex Uger siden begravede de hans salig Fader, og for tre Uger siden fulgte hans Moder efter; men nu er det, som det aldrig var ham. Han kan græde den ene Time, og lee den anden.
Thiele, d. 1ste Mai 1709.
Saa er jeg da nu Tjener hos det naadige Herskab! Farvel Præstekald! Farvel Latin! O mine kjære Bøger! valete plurimum! vendidi libertatem for 12 Sletdaler. De 8 skal min stakkels Moder have, og naadig Herren har desforuden lovet hende Udviisning: saa hun skal hverken sulte eller fryse. Jens har rigtig skaffet mig denne Tjeneste. Han har meget at sige her paa Gaarden; det er en Pokkers Jens, eller snarere en Pigernes Jens! Huusholdersken stak et stort Stykke Kage til ham; Meiersken smidskede saa venlig ad ham: Fruerpigen ligesaa - selv en af de naadige Frøkener nikkede mildt, da hun gik ham forbi. Det lader til, at han bliver Skytte i Peers Sted. Det værste er, at han har vænt sig til at bande værre end nogen Matros.
Thiele, d. 12. Mai 1709.
Det gaar mig ret godt, Gud være lovet! Vi ere sex Tjenere om Herren, Fruen, Junkeren og to Frøkener. Jeg har tid nok at læse, og jeg forsømmer heller ikke mine
