4
Lærdes Side, men desuden opstiller nye Argumenter for sin Paastand.
Alle gode Gange ere tre, siger Ordsproget, og da vi ogsaa paa dette Gebet træffe paa det hellige Tretal, er det saa godt som beviist, at det er noget Godt, som her er paa Bane, og Trekløveret gjøres fuldtalligt ved et, om vi ikke feile, i Göttingen henimod Slutningen af forrige Aarhundrede udkommet Skrift: „Beviis for, at Fruentimmer ikke ere Mennesker”.
Støttede til trende saa ærværdige Antoriteter, tage vi nu fat paa vor Opgave uden at ændse det Had og det Fjendskab, der vil reise sig mod os fra hele den qvindelige Verden. Vi ændse det ikke, sige vi, thi vi have et ufeilbarligt Middel til at unddrage os denne Hævn. Vi sætte blot bag i Bogen, at vi med vore Argumenter ikke have meent Andet end det, at naar Fruentimmerne ikke ere Mennesker, saa maae de være Engle, og Fruentimmerne maae have ophørt at være Fruentimmer, hvis de ikke efter en saadan Tilstaaelse ville forvandle deres Had til noget Andet, som bedre passer med deres Tilbøielighed.
Allerede Skabelseshistorien viser, at vi have Ret og den almindelige Mening Uret. Var det ikke en Mand, Gud skabte, da han skabte Mennesket, og var Qvinden Andet end et Appendix til det første Menneske. Først senere kom Touren til hende, og
