kunde hidrøre derfra, at Skibet og dets Redskaber ikke ved Reisens Begyndelse vare i forsvarlig Stand. Han vilde ellers let komme til at bære alle Tab, som vare en Følge af Slid og Ælde. Ogsaa med Hensyn til Paaseiling og Paadrivning gjør Assurandeuren et Forbehold; det paalægges nemlig den Forsikkrede at søge Godtgjørelse hos den, der er Skyld i Ulykken, og forsømmes dette, kan ingen Erstatning fordres af Assurandeuren for den Skade, som skulde have været godtgjort af et andet Skib.
Forsaavidt nu den skete Skade falder Assurandeuren til Last, vilie dog Omkostningerne ved sammes Istandsættelse ikke i Reglen blive fuldt erstattede, idet der nemlig almindeligviis skeer en Afkortning for Forskjellen imellem Gammelt og Nyt. Herom siger Conv.: »Bliver et Skib, som har lidt Skade ved en under Compagniets Fare hørende Ulykke, istandsat, strækker Compagniets Ansvar for den samme vedkommende Skade sig til det Beløb, som Istandsættelsen, hvorunder ogsaa hører Anskaffelsen af nyt Bedskab i Stedet for det ubrugelige ellertabte, koster medFradrag af ^ for Forskjellen mellem Gammelt og Nyt. Dette Fradrag falder bort paa Skibets første Reise. Heller ikke skeer noget saadant Fradrag for Ankere, og for Ankerkjettinger af Jern fradrages kun |. I Erstatningsbeløbet afgaaer endvidere, hvad der indkommer ved Salget af de ubrugelige til Skibet hørende Ting, i Stedet for hvilke nye ere anskaffede.«
»Har det forsikkrede Skib Kobberhud, beregnes Erstatningen saaledes, at der fra det Beløb, som en Kobberhud af den Vægt, som den beskadigede har havt, da den var ny, vil koste at lægge under Skibet, drages Nettoudbyttet af den beskadigede Kobberhud, hvornæst af Forskjellen godtgjøres en efter denne Kobberhuds Ælde og efter den Forudsætning, at en Kobberhud kan vare i 7 Aar, bestemt forholdsmæssig Deel. Forsaavidt Kobberlinden er over 7 Aar gammel, gives ingen Erstatning for
