Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/20

Denne side er valideret

med ikke mindre Omhu bør vaage over, at hans Lagere ikke er større, end de efter Forholdets Natur bør være, thi Alt, hvad han har mere, end han behøver, paafører ham Tab i flere end een Retning; deels Rentetab af den deri anbragte Capital, deels Tab af Leie af dertil anvendte Localer, deels Svind og Forringelse i Qvalitet, deels endelig Tab af Tid og Arbeide, forsaavidt som næsten enhver Vare, vi have liggende, forlanger Tilsyn og omhyggelig Behandling.

Vexelleren eller Banquieren beskjæftiger sig udelukkende med Omsætninger af nogle enkelte Varer, saasom ædle Metaller, Penge, Vexler, Statspapirer og Actier. De danne et nødvendigt Supplement til de øvrige Handlende, men det følger af sig selv, at deres Antal maa være forholdsviis indskrænket, og at deres Virksomhed kun kan trives paa Pladser, der have idetmindste nogen Betydning som Handelsmarked. En af deres væsentlige Opgaver er at besørge Afviklingen af Pengemellemværendet mellem Nationerne indbyrdes, og store Summer ville som Følge deraf gaae igjennem deres Hænder. Tillige søge de at opsamle ledige Capitaler og ved Udlaan mod forskjellig Slags Sikkerhed at gjøre dem frugtbringende.

Vi skulle nu gaae over til at omtale Speculantens Virksomhed. Enhver, der indkjøker Varer i større Partier end hans Virksomhed udkræver, er Speculant, og det hører saaledes ikke til Sjeldenhederne, at saavel Grossister som Detaillister speculere. Slige Foretagender føre naturligviis forøget Risico med sig og høre til de uberegnelige. Det er derfor et heldigt Princip for Kjøbmanden at søge at undgaae dem saa meget som muligt og kun indlade sig derpaa i den Udstrækning, som hans egentlige Forretning nødvendigviis fører med sig. Uagtet saaledes saavel Grossister som Detaillister til enkelte Tider indlade sig paa Speculationer, maa dog den regelmæssige Forsyning af deres Kunder være deres væsentlige Opgave — deres egentlige