Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/110

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

megen slet Mønt i Omløb, saavel dansk som fremmed, og Følgen heraf var, at de gode Mønter efterhaanden indsmeltedes og forsvandt af Circulationen, og da der derved blev knap Tid paa Specier, maatte Creditorerne ifølge Forordning af 23 Juli 1674 lade sig nøie med Kroner i Betaling mod en Godtgjørelse af 4 pCt., skjøndt Kronerne vare 10 å 20 pCt. slettere end Specier. Ved forskjellige Lovbud blev denne Agio efterhaanden forhøiet; i 1700 fastsattes den endog til -12£ pCt. Imidlertid var man kommen til det Resultat, at en gjennemgribende Omordning af Møntvæsenet var nødvendig, og man ansaae det som et Middel hertil at indføre en ny Møntfod; dette skete da i 1695. Møntfoden blev fra nu afenCourantmøntfod, hvorefter 11£ Rdl. Courant skulde udmøntes af 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt. Den svarede altsaa nøiagtigt til den hamborgske Møntfod; men den Forbedring i Pengevæsenet, som herved tilveiebragtes, var ikke af stor Varighed, og i og for sig var den indførte Forandring i Møntfoden uden Betydning med Hensyn til Mønternes Godhed, da denne ikke beroer paa Landets Møntfod, men paa den Samvittighedsfuldhed, hvormed Lovene angaaende Møntvæsenet overholdes. Dette synes man snart at have glemt; thi allerede en halv Snees Aar efter Frederik IV's Thronbestigelse i 1699 begyndte man med Udmøntningen af Tolvskillinger, der vare 17pCt. slettere end Møntfoden af 1695 og fra 1715 til 1726 tiltog Udmøntningen mere og mere, saa at der af disse slette Tolvskillinger var i Løbet af 16 Aar udmøntet henimod 6 Mill. Rigsdaler foruden omtrent 1 Mill. To- og Enesteskillinger af ligesaa slet Qvalitet. Endvidere lod denne Konge udmønte 750,000 Rdlr. Sextenskillinger og 600,000 Rdlr. af de saakaldte Zweidrittler, alt efter en Møntfod af 12 Rdl. pr. Mark flint Sølv, altsaa 6 pCt. under den lovmæssige Møntfod; Kiel og Eutin, som endnu havde Ret til at slaae Mønt, fulgte Kongens Exempel, og desuden indførtes til