Legenden paa en Mønt forstaaes en Omskrift, som gjerne indeholder Regentens Valgsprog eller Lignende. Paa nogle Mønter er der i Kanten indhugget en Angivelse af deres Vægt; dette benævnes Randskriften. Møntbogstavet eller Møntmærket er et lille Mærke paa Mønten, hvoraf man kan see, hvor den er slaaet. Kjøbenhavns Mønt sætter saaledes en Krone og paa de i Altona tidligere slaaede danske Mønter findes et Rigsæble.
Ved et Lands Møntfod forstaaer man den i vedkommende Land lovlig fastsatte Regel for de enkelte Pengestykkers Gehalt og Vægt. Vægten bestemmes dog ikke altid paa den Maade, at der angives hvormeget det enkelte Pengestykke skal veie, hvorimod der ofte fastsættes hvormange Møntstykker, der skulle gaae paa en vis Vægt. Denne Vægt (Møntvægten) er forskjellig i de forskjellige Lande. Tidligere benyttedes meget almindeligt, og blandt Andet over hele Tydskland, den saakaldte kølnske Mark (ogsaa kaldet Vereinsmark), der svarer til 233,8 5 5 franske Grammer. Denne benyttes endnu i Danmark, medens man i Tydskland (dog ikke i Hamborg) har indført det saakaldte Vereinspund,. det samme som bruges i den tydske Toldforening, og som svarer til 500 franske Grammer, og altsaa er ligt vort danske Handelspund.
Efter vor danske Møntfod gaaer der 18£ Rdlr. paa en Mark flint Sølv; men da Mønterne ere 14-lødige og altsaa den ene Ottendedeel af deres Masse bestaaer af uædelt Metal, saa veie 18| af saadanne Rigsdalere i Virkeligheden mere end 1 Mark. Denne deres virkelige Vægt kalde vi Møntens Bruttovægt; vi sige, der gaaer 18£ Rdlr. paa 1 Mark fiint; men kun Rdlr. paa
1 Mark Brutto, eller med andre Ord, at dette Antal Dalere veie 1 Mark, naar intet Fradrag gjøres for Legeringen.
