Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/34

Denne side er blevet korrekturlæst

33

§ 31.

Hage: Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar med mindre han:

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold,

Brun: Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet fuldmyndig Mand, som har Indfødsret, og som enten eier skyldsat Jord, eller er Borger i en Kjøbstad, eller aarlig betaler 5 Rbdlr. i directe Skat til Staten eller Communen, med mindre han:
 

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er tilbagebetalt,

c) er ude af Raadigheden af sit Bo,

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i det Valgdistrict eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid Valget foregaaer.

 

§ 32.

Hage: Valgbar til Folkethinget er, med de i § 31 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet fuldmyndig Mand som har Indfødsret. Brun: Valgbar til Folkethinget er med de i § 31 h og c nævnte Undtagelser enhver uberygtet, fuldmyndig Mand, som har Indfødsret.

§ 33.

Valgene til Folkethinget foregaae efter Districtet paa omtrent 12000 Indvaanere. Ethvert District vælger een blandt dem, der have stillet sig til Valg.

§ 34.

Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag.

§ 35.

Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 31 har Valgret til Folkethinget, og som eier skyldsat Jord eller er Borger i en Kjøbstad eller aarlig betaler 5 Rbd. i directe Skat til Staten eller Communen.

§ 36.

De, der ifølge § 35 have Valgret til Landsthinget, vælge udaf deres Midte Valgmænd, efter de nævnte Bestemmelser, som gives i Valgloven.

§ 37.

Valgbar til Landsthinget er med de i § 31 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 40de Aar.

§ 38.

Valgene til Landsthinget foregaae stiftsviis. Valgmændene i hvert Stift træde sammen og stemme paa saa mange Mænd som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken i det Mindste 3/4 af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar. Til et gyldigt Valg udfordres mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer.

§ 39.

Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent 1/2 Delen af Antallet af Folkethingets Medlemmer.

§ 40.

Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde intet Vederlag.

§ 41.

Naar en ny Communællov er givet, kan det ved lov

bestemmes, at Valget af Landsthingets Medlemmer skal gaae over til Communalbestyrelserne.