30
at det har den Folkelighed, den Selvstændighed og den Kraft, som er fornøden, for at disse vigtige Øiemed kunne ventes opnaaede. Denne Organisation maa efter min Anskuelse søges tilveiebragt, ved at udfinde en passende Middelvei imellem en reen Modsætning til og en fuldkommen Eensatethed af folkethinget; og naar jeg ikke har kunnet billige Udkastets Farslag til Landsthinget, deels fordi det i det Væsentlige er eensartet med Folkethinget og deels fordi det i og for sig ikke giver den Garanti, som heri burde søges, da skal jeg, i Conseqvents med hvad af mig er antaget med Hensyn til Folkethinget, hvor Valgretten betinges af en lav Census med fri Valgbarhed, og i Overeensstemmelse med de ovenfor opstillede Fordringer foreslaae at Valgret til Landsthinget betinges af en høiere Census, en aarlig Afgift af 40 Rbd., hvorved vel en ikke ringe Deel af Vælgerne til Folkethinget blive udelukkede, men dog en saa stor Deel bibeholdt — de fleste Gaardmænd paa Landet og de mere betydende Borgere i Kjøbstæderne — at Landsthinget paa ingen Maade kan siges at have en ufolkelig Rod. Ved Siden heraf foreslaaer jeg fri Valgbarhed dog med Indskrænkning til 35 Aars Alderen, samt Diæter.
Uagtet det er at haabe, at Intelligentsen i Almindelighed ei vil savne den fornødne Repræsentation enten i Folkethinget eller i Landsthinget, har jeg dog anseet det for ønskeligt, at der havdes en bestemt Garanti for dette Elements Tilstedeværelse i Landsthinget, hvilket jeg formener kan skee, uden at Thingets folkelige Characteer derved angribes, paa den Maade, at Universitetet vælger 2 Medlemmer; den polytechtniske Anstalts og den militaire Høiskoles Læerer i Forening 1; Høiesteret 2; og hver af Overretterne eet – i Alt 7.
Med Hensyn til Antallet af Repræsentanter og disses Fordeling har jeg formeent, at det kunde være omtrent det halve imod Folkethinget, hvorefter, naar dettes Antal, efter Distrikter paa omtrent 14000,for det egentlige Danmark blev circa 100, Landsthinget kom til at bestaae af 50 Medlemmer. I det jeg derhos har anseet det for passende, at Øestifterne, Jylland, ligesom i sin Tid Slesvig, udvalgte hver et lige Antal, vilde altsaa nu 20 komme paa Østifterne, 20 paa Jylland, 2 for Island 1 for Færøerne, og 7 for de ovennævnte Instituter.
Ifølge det saaledes Udviklede skal jeg tillade mig at foreslaae Landsthinget organiseret ved Bestemmelser af følgende Indhold:
§ .
Valgret til Landsthinget har enhver uberygtet, fuldmyndig Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbud eller Fallit-Behandling, naar han i det sidste Aar har svaret i kongelige eller communale Afgifter i Alt 40 Rbdlr.
§ .
Valgbarhed til Landsthinget har Enhver,som er valgbar til Folkethinget, naar han har syldt sit 35te Aar.
§ .
| Landsthinget skal bestaae af: | |||
| 20 | Medlemmer | valgt af | Øestifterne. |
| 20 | — | — | Nørrejylland. |
| 2 | — | — | Island. |
| 1 | — | — | Færøerne. |
| 2 | — | — | Universitetet i Kjøbenhavn. |
| 1 | — | — | Den polytechniske Anstalts og den militaire Høiskoles Lærere i Forening. |
| 2 | — | — | Høiesteret, og |
| 2 | — | — | Overretterne i Danmark. |
§ .
Valgene til Landsthinget foregaaer amtsviis, Hovedstaden vælger særskilt. Hver Vælger stemmer i sin Communne paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen. Omvalg finder Sted for deres Vedkommende, der ved første Valg ikke have opnaaet mere end Trediedelen af de afgivne Stemmer.
§ .
Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar.
