Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/29

Denne side er blevet korrekturlæst

28

System. Vi holde os forvissede om, at ligesom en saadan Organisation af den lovgivende Magt er mere overeensstemmende med de constitutionelle Staters Udvikling i Europa, i hvilke Friheden og Samfundsordenen have viist sig at hvile paa en tryg Grundvold, end det i Lovudkastet angivne System, saaledes vil en Forfatning, der gaaer ud fra det af os foreslaaede System, i langt høiere Grad, end det med Hensyn til Lovudkastets System vil være Tilfældet, blive erkjendt for at være en Garanti for Danmarks lykkelige Fremtid, hvilket med Hensyn til Statens Stilling i Almindelighed og dens Credit i Særdeleshed er af stor Betydning.

I Overeensstemmelse med det saaledes Udviklede foreslaae vi angaaende Landsthinget følgende Paragrapher, der i Lovudkastet ville blive 33, 34 og 35.

§ 33.

Valgret til Landsthinget har enhver uberygtet, fuldmyndig Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbud eller Fallitbehandling, naar han i det sidste Aar har svaret i directe kongelige eller communale Afgifter ialt 40 Rbd.

Valgbar til Landsthinget er Enhver, som har de til Valgbarhed til Folkethinget fornødne Egenskaber, doq først naar han har fyldt sit 35te Aar.

§ 34.

Landsthinget skal bestaae af 20 Medlemmer valgte af Østifterne, 20 Medlemmer valgte af Nørrejylland, og et lignende Antal valgte af Slesrvig, samt 2 Medlemmer valgte af Island, 1 Medlem valgt af Færøerne.

Desuden indtræde i Landsthinget 2 Medlemmer valgte af Universitetet i Kjøbenhavn, 1 Medlem valgt af den polytechniske Anstalts og den militaire Høiskoles Lærere i Forening, 2 Medlemmer valgte af Høiesteret, 2 Medlemmer valgte af Overretterne i Danmark, 4 Medlemmer valgte af Geistligheden i Danmark og 6 Medlemmer valgte af Kongen.

Af de 20 Medlemmer som Østifterne have at vælge, vælges

4 af Kjøbenhavn;

2 – de øvrige Kjøbstæder i Sjællands Stift med Undtagelse af Byerne paa Bornholm;

1 — Kjøbstæderne i Lollands-Falsters Stift;

2 — Kjøbstæderne i Fyens Stift; og

11 — Landdistricter paa omtrent lige mange Indvaanere, dog at Bornholm, Kjøbstæder og Land udgjøre eet District.

Af de 20 Medlemmer, som falde paa Jylland, vælges 8 af Kjøbstæderne;

12 — Landdistricterne paa omtrent lige mange Indvaanere.

Med Hensyn til Adskillelsen mellem By og Land til Landsthingsvalgene kan Forandring skee ved Lov, dog ikke førend efter Udløbet af den første Valgperiode.

§ 35.

Samlige Valg til Landsthinget skee paa 8 Aar, og efter de Regler, som Valgloven bestemmer.

Halvdelen af de Valgte afgaaer hvert 4de Aar.

I Overeensstemmelse med de af os gjorte Forslag og som Følge af disse maa vi endeligen endnu foreslaae at Lovudkastets § 30 kommer til at lyde saaledes:

„Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. Begge fremgaae ved umiddelbare Valg; og at § 36 kommer til at,lyde saaledes: „Medlemmerne af begge Thing erholde et dagligt Vederlag, hvis Størrelse fastsættes i Valgloven.

Undertegnede Jespersen kan, med Hensyn til Landsthinget, ikke finde tilstrækkelig Betryggelse for, at de vigtige Formaal, man søger fremmede ved et Tokammer, kunne ventes opnaaede ved et saadant Landsthing, som det i Udkastet foreslaaede. Da det herefter er de samme Vælgere, fra hvem Valgene til Folkething og Landsthing