25
II. Valgret og Valgbarhed ved de almindelige Valg tilkommer enhver fuldmyndig og uberygtet Mand, som har Indfødsret, og ikke staaer under Fattigforsørgelse, dog at til Valgret tillige udfordres, at han har havt fast Bopæl i et halvt Aar i det Valgdistrict, hvori han opholder sig, paa den Tid han indtegnes som Vælger.
For Island udvælges 5 Medlemmer og for Færøerne 1 Medlem. De nærmere Bestemmelser herom forbeholdes, saavelsom om det Antal Medlemmer, der skal vælges af Slesvig.
Undertegnede David, Hansen, Jespersen, Neergaard,
Ussing og subsidiairt Larsen, erkjende tilfulde Tidens Fordring,
at der bør indrømmes det hele Folk en væsentlig Andeel i den lovgivende
Magt, og vi formene derfor ogsaa, at Valgretten til Folkethinget ikke bør
begrændses mere end det for Statens Bestaaen og rolige Udvikling er
nødvendigt, ved at forhindre, at de, hos hvilke ikke den Grad af
Selvstændighed og Agtelse for Samfundsordenens Bestaaen tør
forudsættes, der ere nødvendige Betingelser for at kunne udøve
Valgretten til Fædrelandets sande Tarv, skulle erholde en fordærvelig
Indflydelse paa Valgene, og for at forebygge, at den vigtigste politiske
Rettighed, i hvilken det hele Folk skal deelagtiggjøres, i
virkeligheden gives i Hænderne paa den i numerisk Henseende langt
overveiende Klasse, der besidder mindst Selvstændighed, og der lettest kan
lade sig mislede af dem, som af eensidige eller egoistiske Hensigter
maatte stræbe efter at lede Valgene. Vi ere derfor overbeviste om
at gaae ud fra den samme Grundtanke som Lovudkastet, der ved at
gjøre det til Betingelse for Valgrettens Udøvelse, at den
Vedkommende har fyldt det 30te Aar, og at han, med mindre han har sin
egen Huustand, ikke staaer i privat Tjenesteforhold, aabenbart har
tilsigtet fra Valgretten at udelukke dem, hos hvem man ikke turde
forudsætte, at den tilbørlige Grad af Selvstændighed vilde være
tilstede. Men vi holde os paa den anden Side overbeviist om, at de
Farer, der true Samfundet, Statens Udvikling, og det monarchiske
Princips Opretholdelse, hvor Valgretten ikke gives den
Begrændsning, som Statsvellet fordrer, ikke paa nogen fyldestgjørende Maade
formindskes ved de i Lovudkastet angivne Midler, og det saa meget
mindre, som den Bestemmelse, hvorefter de, der have naaet den
borgerlige Fuldmyndighedsalder, dog skulde være politisk Umyndige indtil
det fyldte 30te Aar, er en unaturlig og derfor uholdbar
Indskrænkning i Meddelelsen af de politiske Rettigheder, der tilkomme enhver
fuldmyndig Mand, hvis Livsstilling og Vilkaar iøvrigt giver
Formodning om, at han kan og vil gjøre den rette Brug af disse
Rettigheder, og at han ikke saa let vil lade sig mislede og bruge som et
Værktøi for Andres ærgjærrige Planer. Vi ere tvertimod overbeviste
om, at de tilsigtede høist vigtige Øiemed langt sikkrere opnaaes
ved at betinge Valgrettens Udøvelse af en Census, der ikke er høiere, end
at det med Sikkerhed tør antages, at enhver Mand, hvis Livsstilling
skulde tilbyde nogen Garanti for hans Selvstændighed, ogsaa vil
svare en saadan; eller af at den Vedkommende har en saadan
Besiddelse, som det med ikke mindre Sikkerhed tør antages, at den, der
i sin Virkekreds arbeider stræbsom og flittig, i Almindelighed vil
kunne erhverve. Ogsaa turde den, der har erhverved Borgerskab i
en Kjøbstad, i Almindelighed antages at være i en saa selvstændig
Livsstilling, at han ikke bør være udelukket fra Valgretten. En
saadan Begrændsning af Valgretten er, efter vor Overbeviisning,
vel forenelig med det sande Lighedsprincip, og vilde være et langt
tryggere Værn for Folkets sande Frihed, end den i Lovudkastet
fastsatte Begrændsning. Og endeligen vilde, hvad der efter vor
Overbeviisning ligeledes er af Vigtighed, en Begrændsning af Valgretten,
hvorved denne betinges af en lav Census, cller af en vis ringe
Besiddelse, have til Følge, hvad der under det i Lovudkastet antagne
System maa forekomme ugjørligt, at Retten til at vælge Bestyrelsen
i Communerne ogsaa paa rette Maade vil kunne begrændses, og at
disses Vel ikke vil blive priisgivet for de største Farer, hvilket
ufeilbarligen vilde være Tilfældet, naar ogsaa i Communerne Alle over
en vis Alder, uden Hensyn til Livsstilling og Besiddelse skulde have
