Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/20

Denne side er blevet korrekturlæst

19

Sagen videre; i saa Fald opløses nemlig begge Thingene, og nye valg udskrives.

5) Beslutningen maa nu atter her vedtages uforandret af begge Thing, hvad enten disse iøvrigt ere samlede i et ordentligt eller overordentligt Møde; ellers falder hele Sagen. Men skeer dette, da skal Forslaget forelægges Kongen.

6) Kongen kan endda nægte sin endelige Stadfæstelse; men hvis han stadfæster Forslaget, bliver det Grundlov.

Udvalget tiltræder disse Udkastets Bestemmelser. Man er aldeles enig i, at Grundlovsforandringer bør vanskeliggjøres, men man anseer det paa den anden Side for ligesaa vigtigt, at det ikke gjøres umuligt at forandre forfatningen ad forfatningsmæssig Vei. Udkastet synes nu her at have fulgt en passende Middelvei. Ved første Øiekast seer det maaskee ud, som om man har været altfor forsigtig med at optaarne Vanskeligheder; men ved nærmere Overveielse vil det findes, at dersom der virkelig hos Konge og Folk udvikler sig en bestemt Overbeviisning om Gavnligheden af en Forandring, kan denne gjennemføres i Løbet omtrent af en 15 Maaneder. Saalænge kan Forandringsøsket vel taale at vente.