15
vittighedsfuldt dette end maatte blive afgivet — om Domstolene skulle have Adgang til at afgjøre, hvorvidt en Øvrighed ved een eller anden Handling har overskredet sin lovlige Embedsmyndighed. Erkjendes det nu først, at denne Adgang til Lov og Dom ikke kan afhænge af Regieringens Forgodtbefindende, saa kunde det alene blive Gjenstand for Undersøgelse, hvem der skal afgjøre dette Grændsespørgsmaal. I adskillige Forfatninger har man overladt dette til en egen Domstol, sammensat deels af Nogle af de øverste Dommere, deels af høitskaaende Regjeringsembedsmænd; altsaa en Ret af blandede administrative og judicielle Elementer, omtrent som Rigsretten er sammensat af politiske og juridiske Bestanddele. Udvalget foretrækker imidlertid den Vei, Udkastet i Lighed med den engelske og amerikanske Retsforfatning har gaaet. Vi billige aldeles, at det er Domstolene, der i Henhold til Loven bestemme Grændsen for Øvrigheds-Myndigheden, og saaledes ogsaa for deres egen Myndighed. Et Overgreb fra Domstolenes Side, hvis et saadant skulde vise sig en enkelt Gang, vil let kunne mødes ad Lovgivningens Vel. Derimod har det naturligviis ikke været Udkastets Mening, at Enhver, der troede at have Grund til at klage over en Øvrighedsafgiørelse, skulde kunne anlægge Sag ved Domstolene, saa at disse kom til at afgjøre, hvorvidt en Øvrighed med Skjønsomhed har benyttet den ham utvivlsomt tilkommende Embedsmyndighed. Om En end i en vis Forstand med Føie kunde sige sig at være forurettet ved en saadan Mangel paa Conduite fra Øvrighedens Side — at Borgerne have en moralsk og politisk Ret til at fordre en forstandig og skjønsom Adfærd fra Øvrighedens Side er jo aabenbart — saa er det dog indlysende, at en Besværing over en saadan Uret kun kan gjøres gjældende for høiere Øvrighed og tilsidst for Rigsdagen.
Forsaavidt have altsaa alle Udvalgets Medlemmer været enige. Men nogen Meningsulighed er opstaaet om det Spørgesmaal, hvorvidt Udkastets Regel var tilstrækkeligt utvetydig, eller om der ikke behøvedes et Tillæg for klart at betegne Alt, hvad der skal ligge i de Ord: ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Vi antage det Alle for aldeles utvivlsomt, at der herved skal gives Domstolene Ret til at tilkjende den Mand, som en Øvrighed ved Overskridelse af sin Embedsmyndigheds Grændser har forurettet, Erstatning; thi det kan ikke være den blotte Grundsætning for Embedsmyndighedens Begrændsning, som den Private kan faae fastsat ved Domstolenes Hjælp; saadanne almindelige Grundsætninger kunne Domstolene kun gjøre gjældende i deres Anvendelse paa det virkeligt foreliggende Retstilfælde, og naar de frit kunne bedømme Grændsespørgsmaalet, maae de og frit kunne uddrage den Følge af Embedsmyndighedens Overskridelse, som den Forurettede netop vil gjøre gjældende ved sit Erstatningssøgsmaal.
Skjøndt vi saaledes i Sagen selv ere enige, have dog Nogle anseet det for det Forsigtigste, at Grundloven udtrykkeligt udtalte, hvorledes det fulgte af Hovedreglen, at Domstolene i fornødent Fald kunde tilkjende den Forurettede Erstatning.
Ogsaa i en anden Retning have Nogle af os ønsket en noget bestemtere Udtalelse af Conseqventserne af Grundlovens Regel. Man har nemlig tænkt sig det hyppige Tilfælde, at Loven indrømmede Øvrigheden en vis Myndidighed under visse nærmere, Borgernes Ret og Pligt bestemmende, Betingelser, og man har da været aldeles enig i, at Domstolene vare berettigede til at skaffe Den Retshiælp, som klagede over, at Øvrigheden havde tilegnet sig den omhandlede Myndighed udenfor de lovbestemte Betingelser. Men Nogle af os have dog anseet det for forsigtigst, at man ogsaa i denne Henseende noget anskueliggjorde Hovedreglens indgribende Betydning, idet de frygtede for, at man ellers vilde gjøre den Fortolkning gjældende, at da en vis Handling dog kunde være en lovlig Øvrighedshandling, blev det Øvrighedens Sag at afgjøre, hvorvidt der i det enkelte Tilfælde virkeligt havde været lovligt Hjemmet til at foretage den omhandlede Handling.
En Minoritet ( ) foreslaaer altsaa, at man optager et Tillæg af følgende Indhold:
Navnlig kan den, der troer sig krænket i sine borgerlige Retttgheder ved en Embedsmands lovstridige Handling, ved Domstolene søge Erstatning.
