Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907

by Kriminal- og Politiretten

Det Offentlige

mod

Tiltalte Adolph Joseph Levin. (Overretssagfører M. A. Meyer).

(domshoved udeladt)

Adolph Joseph Levin tiltales under nærværende Sag i sin Egenskab af Næstformand for Repræsentantskabet for det mosaiske Trossamfund for Overtrædelse af Næringsloven.

Sigtelsen, der er rejst af Københavns Bagerlav, gaar ud paa, at nævnte Trossamfund i Åarene 1905 og 1906 har uden det der­til fornødne Borgerskab drevet Handel med saakaldt „Paaskebrød“ (Matzos).

Tiltalte har ved den for ham mødende Fuldmægtig erklæret, at han — under Formandens Fraværelse — som Repræsentant­skabets Næstformand er rede til at bære det eventuelle Ansvar for det paaklagede Forhold og har erkendt:

at der af Trossamfundet og for dets Regning i de nævnte Aar er indforskrevet ret betydelige Kvanta Paaskebrød fra Ham­borg, samt

at dette Paaskebrød i Overensstemmelse med, hvad der var Tanken med Indkøbet, dels er solgt, dels gratis uddelt fra Sam­fundets Kontor her i Staden.

Men Tiltalte har gjort gældende, at denne Uddeling af Paaskebrød ikke kan anses som Næringsdrift i Næringslovens Forstand, henset til:

at den er foranlediget ved de for de ortodokse Jøder gældende Regler, hvorefter disse kun maa nyde Paaskebrød, der er tilberedt under Iagttagelse af bestemte Forskrifter,

at Brødet, foruden i 1905 at være solgt til enkelte Bagere her i Staden, kun er solgt til Personer, der maatte antages at hen­høre til den mosaiske Menighed her i Staden, samt

at der ved Indforskrivningen og Salget alt i alt hverken er tilsigtet eller indvundet nogen Pengefordel for det mosaiske Trossamfund, for hvis Regning Brødet er indforskrevet, idet det samlede Paaskebrødsregnskab for Aaret 1905, bortset fra det Kvan­tum Brød, der er uddelt gratis, viser et Underskud af 523 Kroner 84 Øre og for Aaret 1906 et Underskud af 293 Kroner 98 Øre.

Da der nu efter det foreliggende ikke findes Anledning til at betvivle Rigtigheden af disse Opgivender, og da den Omstændig­hed, at Indforskrivningen og Salget hverken i sig selv er anlagt paa derved at indvinde Fortjeneste for Samfundet eller udgør Led i en Virksomhed, der har saadant Øjemed, maa bringe Forholdet udenfor, hvad der er Næringsdrift i Næringslovens Forstand, vil Tiltalte være at frifinde og Sagens Omkostninger at paalægge det Offentlige.

Thi kendes for Ret:

Tiltalte Adolph Joseph Levin bør for det Offentliges Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger udredes af det Offentlige.