Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Om Judas's Brev

Universitetsboghandler G. E. C. Gad Kjøbenhavn

Bind II

Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/9 522-523

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Judas's Brev.


Forfatteren af dette lille Brev nævner sig "Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob". Dermed peger han paa, hvad der gav ham Myndighed til at optræde som Vejleder for sine Læsere, nemlig dels at han i Kristi Tjeneste havde en bestemt Gjerning i Menigheden (jfr. Jak. 1, 1), dels at han var Broder til Jakob, hvormed kun kan menes den især blandt alle Kristne af Israel saa højt ansete Leder for Menigheden i Jerusalem, Jakob "Herrens Broder" (se Indl. til Jakobs Brev, S. 429). At Judas beraaber sig paa dette Slægtskabsforhold, taler afgjørende imod, at han skulde være Apostelen Judas Taddæos eller Lebbæos, da han i saa Fald i sit Apostelembede havde haft en langt højere Myndighed end den, han kunde faa fra Jakob, ligesom han ogsaa i V. 17 synes at stille sig selv udenfor Apostlenes Kreds. Der kan derfor næppe tvivles om, at han, ligesom Jakob, har været en af Jesu Brødre, (blandt hvem der ogsaa var en, der hed Judas, Mt. 13, 55 o. a.), og han har sandsynligvis haft en eller anden Gjerning i Menigheden i Jerusalem; men hverken herom eller om hans øvrige Livs-Omstændigheder vide vi noget nøjere. Ligesaa lidt vide vi noget om, til hvem hans Brev er skrevet. Men at han henviser til sit Slægtskab med Jakob, gjør det troligt, at det er skrevet til en jødekristelig Menighedskreds, hvilket ogsaa støttes derved, at han nogle Gange beraaber sig paa jødiske Sagn og Overleveringer, som ikke findes i Gl. Test., men som have været kjendte blandt Læsere af jødisk Herkomst (se V. 9. 14 og 5 Anm.) Da der imidlertid ikke findes noget i Brevet, som hentyder til Forholdene i Palæstina, maa det sikkerlig være skrevet til Jødekristne "i Adspredelsen."

Om Anledningen til dette Brev skriver Judas i V. 3. 4, at han var bleven nødsaget til at skrive det ved Efterretningen om, at der havde indsneget sig iblandt dem nogle Mennesker, der misbrugte Guds Naade til Uterlighed og negtede Jesus Kristus som Herren. Dette var Folk af samme udskejende Retning som dem, Peder advarer imod i sit andet Brev; Judas skriver vel ikke udtrykkelig, at de optraadte som falske Lærere, men det er dog især af V. 16 og 19 klart, at de ikke alene ved deres Færd i det hele, men ogsaa ved deres aandelig-klingende, men svulstige og tomme Tale førte andre i Vildfarelse og voldte Splittelse i Menigheden. Disse Folk advarer nu Judas imod, væsentlig paa samme Maade, som dette sker i 2 Ped. 2 (se Indl. til 2 Ped. S. 475), og formaner derimod Læserne til at kæmpe for den Tro, der én Gang for alle er overantvordet de hellige, og til at opbygge sig paa denne som Grundvold. — Brevet er formodentlig skrevet henimod Aar 70. Af Evsebios henføres det, ligesom de to foregaaende smaa Breve af Johannes, til de "omtvistede" Skrifter, og det var ukjendt for den gamle syriske Kirke; dog kjendtes og brugtes det omkring Aaret 200 som hellig Skrift baade i Øster- og Vesterland.