Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Johannes's tredje Brev (til Kajus)
Johannes's tredje Brev (til Kajus).[1]
Den Ældste hilser den elskede Kajus, hvem jeg elsker i Sandhed.
Du elskede, jeg ønsker, at du i alle Dele maa have det godt og være karsk, ligesom din Sjæl har det godt. Det har været mig en stor Glæde, naar der kom Brødre, og de gave din Sandhed Vidnesbyrd, saaledes som du vandrer i Sandhed[2]. Større Glæde har jeg ikke end dette, at høre, at mine Børn vandre i Sandheden.
Du elskede, trolig gjør du, hvad du end arbejder for Brødrene, og det for fremmede[3], hvilke have givet din Kjærlighed Vidnesbyrd i Menighedens Paahør[4]; og du vil gjøre vel i at hjælpe dem paa Vej[5] paa en Gud værdig Maade. Thi for Navnets Skyld[6] ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne. Saa ere da vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden[7].
Jeg har skrevet noget til Menigheden[8]; men Diotrefes, som gjerne vil være Førstemand iblandt dem, giver os ikke Rum. Derfor vil jeg, naar jeg kommer, minde om hans Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord fører Sladder om os, og ikke nøjet hermed, giver han selv ikke Brødrene Rum, og dem, der ville gjøre det, hindrer han og udstøder dem af Menigheden[9].
Du elskede, efterfølg ikke det onde, men det gode. Hvo som gjør, hvad godt er, er af Gud; hvo som gjør ondt, har ikke set Gud[10]. Demetrios har godt Vidnesbyrd af alle og af selve Sandheden[11]; og ligesaa vidne vi, og du véd, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Jeg havde meget at skrive til dig, dog vil jeg ikke skrive til dig med Blæk og Pen. Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtlig tales ved[12]. Fred være med dig! Vennerne hilse dig; hils Vennerne hver især.
- ↑ Indhold: Ap. hilser Kajus og udtaler sin Glæde over det gode, han har hørt om ham (V. 1-4), og opmuntrer ham til at vedblive at støtte de omrejsende Evangelister (V. 5-8). Lige det modsatte gjør Diotrefes, som for at hævde sig den første Plads tilbageviser baade disse og Apostelen selv (V. 9. 10). Anbefaling for Demetrios (V. 11. 12), og Slutningsord (V. 13-15).
- ↑ Din Sandhed, ɔ: Oprigtigheden af din Kristentro, som den viser sig i, at du vandrer i Sandhed, fører den ud i Livet (se 2 Joh. 4). Derimod er at vandre i Sandheden (V. 4) = vandre i den sande kristne Tro, "efter den Befaling, vi fik af Faderen".
- ↑ Fremmede, ɔ: tilrejsende Brødre. Af V. 6. 7 ses, at det var "Evangelister", Missionærer, som paa deres Vandringer besøgte Menigheden.
- ↑ Da de kom tilbage og fortalte Menigheden, som de vare udsendte fra, hvad de havde udrettet; se Ap. Gj. 14, 27.
- ↑ Jfr. Tit. 3, 13.
- ↑ d. e. for Jesus-Navnets Skyld; jfr. Ap. Gj. 5, 41.
- ↑ Ved at støtte dem blive vi deres Medarbejdere til Sandhedens, Evangeliets Fremgang.
- ↑ Sammenhængen tyder paa, at dette noget (ɔ: hvad vi udtrykke: "nogle faa Ord") har været et Anbefalingsbrev til Menigheden for de omtalte Evangelister (jfr. 2 Kor. 3, 1). Dette Brev haves ikke mere; maaske er det blevet tilintetgjort af Diotrefes.
- ↑ Diotrefes har sikkerlig været en Ældste i den paagjældende Menighed, en herskesyg Person, som vilde være eneraadende iblandt dem, og som derfor ikke vilde give Rum for Johannes (ikke tillade, at hans Ord havde noget at sige), ej heller for Brødrene (de tilrejsende); disse vilde han ikke give Lov til at tage til Orde i Menigheden, og dem, der tillod dem det, udstødte han af denne.
- ↑ Jfr. 1 Joh. 3, 6.
- ↑ Demetrios, som maaske har overbragt dette Brev og været en Evangelist, har godt Vidnesbyrd af selve Sandheden (1 Joh. 1, 8), idet hans Færd ledes af og stemmer med den.
- ↑ Jfr. 2 Joh. 12.