Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Johannes's andet Brev

Universitetsboghandler G. E. C. Gad Kjøbenhavn

Bind II

Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/9 517-519

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Johannes's andet Brev.[1]


Den Ældste hilser den udvalgte Frue og hendes Børn[2], som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle de, der kjende Sandheden, for Sandhedens Skyld, som bliver i os og skal være med os i Evighed[3]. Naade, Barmhjærtighed, Fred fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, skal være med os[4] i Sandhed og Kjærlighed.

Det har været mig en stor Glæde, at jeg har truffet Børn af dig, som vandre i Sandhed[5], alt som vi fik Befaling af Faderen[6]. Og nu beder jeg dig, Frue, ikke som var det en ny Befaling, jeg skriver til dig, men det er den, vi have haft fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre[7]. Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Befalinger[8]; dette er Befalingen, alt som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre i den[9]. Thi mange Forførere ere udgangne i Verden, som ikke bekjende Jesus som Kristus, kommen i Kjød; dette er Forføreren og Modkristus[10]. Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet[11], men maa oppebære fuld Løn. Hver den, som gaar videre, og ikke bliver i Kristi Lære[12], har ikke Gud; hvo som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen[13]. Om nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære[14]. saa tager ham ikke i Hus, og byder ham ikke velkommen[15]. Thi hvo som byder ham velkommen, tager Del i hans onde Gjerninger.

Endskjønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet gjøre det med Papir og Blæk; derimod haaber jeg at komme til eder og tale mundtlig med eder[16], for at eders Glæde maa blive fuldkommen[17]. Din Søsters[18], den udvalgtes Børn hilse dig.




  1. Indhold: Efter en Hilsen (V. 1-3) formaner Ap. Læserne til indbyrdes Kjærlighed og til at vandre i Guds Kjærlighed (V. 4-6). Thi der er mange modkristelige Forførere, som negte Kristus kommen i Kjød dem bør Kristne ikke indlade sig med (V. 7-11). Slutningsord (V. 12-13).
  2. Denne Frue har rimeligvis været en vel anset kristen Kvinde, som samlede Menigheden i sit Hus, paa lignende Maade som Lydia i Filippi (Ap. Gj. 16, 40), eller som Filemon i Kolossæ. Hendes Børn ere saa at forstaa om de øvrige Menighedslemmer (for hvem hun var som en Moder). Man har ogsaa ment, at Frue kunde være en billedlig Tiltale til selve Menigheden, hvilket er muligt, men dog mindre sandsynligt. (Langt mindre trolig er den Formodning, at det græske Ord Kyria, som betyder "Frue", her skulde være et Egennavn, altsaa Navnet paa den Kvinde, som Brevet er skrevet til.)
  3. d. e. fordi vi (baade jeg og I og "alle de, der kjende Sandheden") have evigt Fællesskab om Sandheden i Kristus.
  4. Ap. er vis paa, at "Sandheden" er den "gode Del, som aldrig skal tages fra os" (Lk. 10, 42), men "skal være med os i Evighed"; derfor udtaler han her ikke et Ønske (som i de andre Brevhilsener), men Haabets Vished om, at Guds Naade og Fred skal være med os (ham og dem).
  5. d. e. som sande Kristne, "i Gjerning og Sandhed", 1 Joh. 3, 18; 3 Joh. 3.
  6. Jfr. 1 Joh. 3, 24.
  7. Jfr. 1 Joh. 2, 7.
  8. Jfr. 1 Joh. 5, 3.
  9. I den, ɔ: i "Kjærligheden", Guds Kjærlighed; se 1 Joh. 4, 16 Anm. Denne Formaning er nødvendig, fordi (V. 7) der er mange Forførere, som negte denne Guds Kjærlighed, idet de ikke ville bekjende "Jesus som Kristus, kommen i Kjød"; jfr. 1 Joh. 4, 2. 3.
  10. d. e. det er en saadan Tale, som føres af Forføreren og Modkristus; altsaa ere disse "Forførere" hans Forløbere (se 1 Joh. 2, 18. 22).
  11. d. e. hvad Ap. og andre Forkyndere af det sande Evangelium have arbejdet, ved deres Arbejde udrettet, nemlig at I have faaet "Naaden og Freden fra Faderen i Kristus, V. 3. Denne ville I tabe, dersom I laane Øre til "Forførernes" Røster. — Andre læse: hvad I have arbejdet, ɔ: at eders Kristenliv ikke skal blive spildt, frugtesløst.
  12. Gaar videre, er brugt efter "Forførernes" (Gnostikernes) Tankegang; maaske er det et Udtryk, som de selv brugte for at betegne, at de ved deres "Viden" vilde naa langt videre end de almindelige Kristne, som holdt sig paa Troens Grund, og derfor vilde de ikke blive i Kristi Lære, den sande kristelige Lære; jfr. 1 Tim. 1, 10; 4, 6; Tit. 1, 9.
  13. Jfr. 1 Joh. 2, 23.
  14. Kommer til eder, for at optræde som Lærer hos eder. Denne Lære, ɔ: Kristi Lære, V. 9.
  15. Viser ham ikke broderlig Gjæstevenlighed; se Rom. 12, 13. Ved at byde en Gæst velkommen med de Ord: Fred være med dig! hilste man ham som Broder.
  16. Jfr. 3 Joh. 13. 14.
  17. Andre læse: vor Glæde; jfr. 1 Joh. 1, 4.
  18. Din Søster maa forstaas i Overensstemmelse med "Frue" i V. 1, enten om en kjødelig Søster (hos hvem Joh. da maaske har boet), eller om en Søster-Menighed.