Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Brevet til Filemon

Universitetsboghandler G. E. C. Gad Kjøbenhavn

Bind II

Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/9 368-369

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Brevet til Filemon.


Dette lille Brev er enestaaende i sit Slags blandt Apostlenes Breve, idet det er et privat Vennebrev om en privat Sag. Filemon, en Discipel af Pavlus (V. 19), var en vel anset Mand i Menigheden i Kolossæ, hvor en Menighedskreds samledes i hans Hus (V. 1). Ap. kalder ham sin "Medarbejder", hvilket sandsynlig maa forstaas saaledes, at han var Ældste (Præst) i denne Kreds. Filemons Træl Onesimos havde forsét sig imod ham og var løben bort og kommen til Rom, hvor han paa en eller anden Maade var kommen sammen med den fangne Pavlus, af hvem han blev omvendt til Troen. Da nu Pavlus afsendte Tykikos med sit Brev til Kolossenserne, sendte han ogsaa Onesimos med ham (Kol. 4, 9) hjem til hans Herre og gav ham dette lille Brev med, hvori han beder Filemon at modtage Onesimos ligesaa kjærlig, som han vilde modtage Apostelen selv. Brevet aabner os et yndigt Indblik i Pavlus's Hjærtelag, og det viser os baade den hjærtelige Kjærlighed og Omhu, han havde for hver enkelt af dem, han var aandelig Fader for (jfr. Ap. Gj. 20, 31; 1 Tess. 2, 11), selv om deres borgerlige Stilling var saa ringe og foragtet som en Træls, og tillige hans sande Frisindethed (en Frugt af, at han førtes af Guds Aand), idet han ikke med sin Apostel-Myndighed vilde udøve nogensomhelst aandelig Tvang paa sine Disciple, men stadig lede dem frem ad Frivillighedens Vej. Derhos have vi i dette Brev en lærerig Vejledning til Forklaring af det Ord, at "i Kristus er der ikke Træl eller fri" (Kol. 3, ll), saavelsom til at forstaa Evangeliets Stilling til Trældommen (og dermed til de sociale Spørgsmaal i det hele). Her er nemlig ikke Tale om, at Filemon var pligtig at frigive Onesimos, eller at denne skulde kunne kræve Frigivelse, fordi han var bleven Kristen ligesom sin Herre; nej, dette skulde tværtimod bringe Onesimos til at vende tilbage og gjøre sin Skyldighed mod sin Herre bedre end før (jfr. 1 Tim. 6, 2), og det skulde føre denne til at betragte og behandle ham som Broder i hans Trællestand.