Erik Damskier
Hvem er jeg? redigér
Jeg er i gang med en systematisk udvidelse og komplettering af bestanden af sange. ( - tekst, noder og klaverindspilninger efter bedste evne)
Til dato har jeg haft fingrene i 325 sange, helt eller delvist.
--Erik Damskier 23. nov 2011, 23:24 (UTC)
Mine bidrag redigér
Hvor intet er nævnt er både tekst, noder og lydfil lagt frem.
Danske sange i Wikisource redigér
Nedenstående er flyttet fra Brugerdiskussion:Bisgaard da det kan have generel interesse
I et stykke tid har jeg været travlt beskæftiget med at skrive noder, spille musik ind og tilrette kategorien ”Danske sange” i Wikisource. Undervejs har jeg opdaget nogle ting, som er uhensigtsmæssige, og jeg har begået et par fejl, som jeg ikke umiddelbart selv kan rette.
Strukturen
Det viser sig, at der er skrevet en række artikler med præfixet: ”Forfatter:”. Det er måske disse artikler, der på Wikisource-forsiden refereres til som bibliografier. Jeg mener, at Wikisource kun bør indeholde kildefiler og ikke oplysende artikler.
Når det drejer sig om mange små bidrag, som f.eks. danske sange, er artikelsystemet svært at vedligeholde, fordi det kræver specifik indgriben hver gang, der tilføjes en ny sang eller forfatter. Ydermere findes der ingen tilsvarende mulighed for komponisterne.
Jeg synes, at artikler om enkelte sange og personer hører hjemme i Wikipedia, og at der skal henvises til sådanne artikler via en skabelon, eller på anden måde.
Kategorier
I stedet bør vi satse på at bruge kategori-systemet. Jeg har oprettet en række nye kategorier, først og fremmest
- Komponister af danske sange
- Forfattere af danske sange
som kan erstatte de overfor nævnte ”Forfatter:”-artikler, og som er nemmere at bruge, fordi fremgangsmåden er den samme som i Wikipedia, og alle indførsler derfor automatisk bliver ordnet korrekt.
Tilsvarende bør henvisninger fra en personartikel i Wikipedia gå til den relevante kategori i Wikisource og ikke til en ”Forfatter:”-artikel.
Eftersom der i kategorien ”Danske sange” er en del underkategorier, bør det være sådan, at en sang, der er kategoriseret i en underkategori, ikke samtidigt står i overkategorien ”Danske sange”.
Skabeloner
Den følgende skabelon:
header | forrige= | næste= | titel= | afsnit= | forfatter= | noter=
er efter min mening overflødig, når talen er om enkelte sange. Den har sin berettigelse ved en samlet fremlæggelse af en serie sange (eller af en længere tekst, der skal opdeles).
Derimod giver denne skabelon bedre mening:
Sang Infomation | Navn = | Billed = | Forfatter = forfatterens navn | Komponist = komponistens navn | Midi = | Ogg = | Lilypond = | violin = | Link =
selv om den godt kan forbedres. F.eks. kunne man rette Infomation til Information…, og man kunne tilføje en linje til noter. Evt. kan man fjerne ”Violin=”, som jeg ikke lige kan se meningen med.
Billed- og lydfiler
Jeg har lagt mærke til at nogle af de få nodebilleder og lydfiler, der fandtes, før jeg gik i gang, er lagt på Commons. Er det meningen, eller kan man fortsat placere filer via den danske Wikisource?
Tekniske problemer
En række sange er redigeringslåst. Det er uklart hvorfor. Det drejer sig mindst om:
Det er så yndigt at følges ad
Far, verden, far vel
Sorrig og glæde de vandre til hobe
Altid frejdig når du går
Guds ord det er vort arvegods
Jeg er til gengæld stødt på nogle sange, som ikke bør optræde i Wikisource.:
- Se nu venter vinden (som virker ret ny, men som ikke er krediteret nogen forfatter eller komponist)
- Grundtvigs sang ”Til min Marie”, der også optræder under ”Hvad er det, min Marie”
- Blæsten går frisk over Limfjordens vande (der ikke er offentlig ejendom endnu)
- Forår, forår kom nu snart (der heller ikke er frit stof, og som jeg desværre selv har lagt frem)
Endelig har jeg lavet et par skrivefejl i nogle kategorier, som derfor bør slettes:
- Adolph Riis Magnussen komponist
- J.O.E. Horneman komponist
- Paul Helmuth komponist
- Jens Laursen Emborg komponist
- N.K. Madsen Stensgaard komponist
--Erik Damskier 5. nov 2009, 16:34 (UTC)
- Jeg har flyttet dit indlæg til skriptoteket da det kan have generel interesse, herunder har jeg kommenteret de enkelte punkter:
- Strukturen
- Forfatter: navnerummet er ikke optimalt når der er tale om andre personer end tekstforfattere og hvor der er tale om små tekster i større mængder. Alligevel har den sin berettigelse ved at artiklerne, i modsætning til kategorier, kan indeholde yderligere information om de enkelte tekster der henvises til, som udgivelsesår og type (se f.eks. Forfatter:Cornelia Levetzow), det giver et bedre overblik over en enkelt forfatters værker. Samtidig er det den samme struktur der bruges på de andre sprogudgaver prøv at følge sproglinkne i Forfatter:Hans Christian Andersen.
- Forfatter artiklerne skal ikke erstatte Wikipedia artiklerne, derfor opfordres der generelt til at artiklerne kun indeholder en kort biografi sammen med et link til WP, den korte biografi +bibliografien skal kun give et hurtigt overblik over hvem forfatteren er.
- Kategorier
- De andre sprogudgaver har flere måder at angribe problemet på. Den engelske ser ud til udelukkende at koncentrere sig om sangtekster, og behandler dem som alle andre tekster på author; artikler, ingen person kategorier (se en:Category:Song lyrics). De svenske har person kategorier, men de har også Författare: artikler der indeholder den samme tekstliste som kategori siden. (Se se:Bort med tanken, sorgsna hjärta). Jeg har ikke kunne finde nogen sprogudgaver der arbejder med komponister.
- Umiddelbart virker artikel/kategori systemet som dobbeltarbejde, men det kan måske hjælpe til at sikre at alle værker af en bestemt forfatter er repræsenteret på forfatter artiklen ved at de 2 lister skal være identiske, og kategorierne kan ses under de enkelte tekster.
- Skabeloner
- Header skabelonerne er specielt egnede til større tekster (Se f.eks. Opfindelsernes Bog/Lervarerne og deres Tilvirkning.) der enten er for store til at være på en side, eller er en del af en større samling. Hvorimod skabelonen Sang Infomation er udviklet til sangtekster.
- Jeg er helt enig i at det ikke giver nogen mening at bruge begge på en artikel, og sang information skabelonen kunne trænge til en bearbejdning. Det er delvist gjort ved at der findes 2 skabeloner Skabelon:Sang Infomation og Skabelon:Sanginformation, den ene er en redirect, så det var umiddelbart svært at se hvor mange der bruger hver skabelon, som eksperiment flyttede jeg Sanginformation til Sanginformation2 og ændrede redirectet, det viste at Skabelon:Sanginformation ikke bliver brugt på nogen artikler, så du kunne evt. tilpasse den til et mere passende udseende,og senere ændre Sang Infomation til Sanginformation på alle artiklerne (evt. via en bot).
- Billed- og lydfiler
- Mediefiler bør generelt ligge på Commons for at andre projekter også kan bruge dem (f.eks. Wikipedia).
- Tekniske problemer
- Det er en ws politik at når en kildetekst kan betragtes som færdigredigeret og tro mod originalen kan den beskyttes mod redigering for at forhindre hærværk.
- De sidste par år har vi dog kun semibeskyttet færdige tekster, dvs. registrerede brugere kan redigere, men ikke anonyme (ip'er), det ser ud til at virke lige så godt. De nævnte tekster er fra før det blev muligt at semibeskytte, og har derfor fået fuld beskyttelse, jeg har sænket niveauet på de angivne artikler, og vil gennemgå beskyttelseslisten for at se om der er andre der skal sænkes.
- Sider der bør slettes kan du sætte på listen Wikisource:Sletningsforslag. --Bisgaard 6. nov 2009, 18:00 (UTC)