Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/10

Denne side er valideret

10

Bestræbelse efter at faa den juridiske Ungdom i Tale, at vække dens Lyst og Tilbøjelighed til at følge det Exempel, Medarbejderne ved de lægevidenskabelige Tidsskrifter i lange Tider have anvist: litterært at tage Ordet, endnu før den har opnaaet Autoritetens Stempel. »Grøn« og »grøn« er jo to Ting. Det er i hvert Fald ofte Farven paa den frodige Friskhed. At Roret endelig er lagt i en Videnskabsmands Haand, betyder først og fremmest en Garanti for, at den videnskabelige Forsken ikke behandles som Askepot, men særlig ogsaa for, at ingen af Tidens teoretiske eller legislative Problemer overses eller tilsidesættes. I 1914 knyttede »Ugeskriftet« et nyt Led til sin Virksomhed ved Udgivelsen af en Lovsamling under Redaktion af Kriminalretsassesor O. Krabbe.

2.

Hvilket Indsæt har da »Ugeskriftet« ydet til Udviklingen af den danske Retslitteratur? I Overenstemmelse med dets Program og dets Stilling som Talerør for det praktiske Retsliv Mænd er det kun sparsomme Bidrag, »Ugeskriftet« har ydet af retshistorisk og retsfilosofisk Natur. Foruden mindre Anmeldelser af L. Holberg[1] og Chr. Stöchel[2] kan fremhæves Stemann's udførlige Recension af Matzen's »Den danske Panterets Historie«[3] — formelt og reelt vistnok Matzen's bedste Arbejde —, allerede fordi den fremkaldte Matzen's karakteristiske Svar, hans eneste Optræden i »Ugeskriftet«[4]. I Aargangen 1870 S. 401 meddelte N. F. Schegel nogle »Udtog af Fyenbo Landstings Domprotokoller fra 1687—1776«, hvortil sluttede sig »Bemærkninger om nogle civilprocessuelle Forhold paa Christian V's Danske Lovs Tid og i Begyndelsen af forrige Aarhundrede«[5]; i 1878 S. 737 offentliggjorte V. A. Secher, den utrættelige Forsker af Danske Lovs Genesis, Afhandlingen »Om teksterne af kong Kristian den femtes danske lov og lovens udgivelse«; i 1883 S. 97 leverede Chr. Kjer »Et retshistorisk Bidrag til Forstaaelsen af nogle af Chr. V's danske Lovs Regler om Overdragelse af Ejendomsret over faste Ejendomme«. Ikke blot som Foregangsmand for en enkelt Retsdisciplins Vedkommende, men i al Almindelighed bleve Linierne trukne op

  1. U. f. R. 1888 S. 129, S. 881.
  2. U. f. R. 1890 S. 689, 1892 S. 481, 1893 S. 673.
  3. U. f. R. 1869 S. 625.
  4. U. f. R. 1869 S. 913.
  5. U. f. R. 1872 S. 433.