Side:Over al Forstand.djvu/31

Denne side er blevet korrekturlæst

— Det er et Løfte, jeg bryder. Et Menneskes Hemmelighed jeg røber. Men det Menneske er borte, og hendes Hemmelighed kan ikke nu mere volde andre Fortræd eller Smerte. Det har været min Agt engang fra Prædikestolen at fortælle denne Begivenhed eller rettere det, der gik forud, dels fordi jeg mente, jeg skyldte mine Sognefolk en Forklaring, dels ogsaa for ligesom at fordele Byrdens Vægt paa flere Skuldre. Men en indre Følelse af, at Tidspunktet ikke var kommen endnu, holdt mig tilbage. Naar jeg nu taler, naar jeg her, paa et fremmed Sted og blandt delvis fremmede Mennesker, blotter mit Liv, er det, fordi