Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/85

Denne side er blevet korrekturlæst
83

haanden værende Omstændigheder havde maattet lade den Islænderne forholdsviis tilkommende Deeltagelse i Rigsforsamlingens Forhandlinger over Forfatningsværket fremtræde paa en anden Maade, end for Beboerne i de danske Provindser[1] bestemt, var det dog ikke Kongens Hensigt, at de Grundbestemmelser, der med Hensyn til Islands særegne Forhold maatte være nödvendige for at ordne denne Landsdeels forfatningsmæssige Stilling i Riget, skulde endeligen vedtages, förend efter at Islænderne i en egen Forsamling i Landet derover vare hörte, i hvilken Henseende det Fornödne skulde blive forelagt Althinget ved dets næste ordentlige Sammenkomst.

Ved Rigsforsamlingens Aabning blev Grundlovens Stilling navnlig til Slesvig og Island berört af Premierministeren. Med Hensyn til Island var det en som jeg troer eenstemmig Opfattelse af Forholdet hos de Mænd, der efter Kongens udtrykkelige Befaling deeltoge i Rigsforsamlingen for

  1. Jeg skjönner ikke rettere, end at Island her, efter Reskriptets tydelige og klare Ordlyd, bliver betragtet som en udenfor de egentlige danske Provindser (Landsdelen Danmark) staaende Landsdeel i Riget, parallelt med f. Ex. Lauenborg. — Jeg seer heller ikke rettere, end at "Riget" maa her tages i Betydning af "Monarchiet", da deels Island i Reskriptet selv ikke indbefattes under "de danske Provindser" (det egentlige Kongerige), deels Benævnelsen "Danmarks Rige" i Betydning af "Danmark — Slesvig — Færöerne — Island" endnu ikke var kommen til Anvendelse, altsaa endnu ikke havde nogen juridisk eller engang sproglig Gyldighed (jevnf. Reskriptets Udtryk: "Thronskiftet og andre Begivenheder her i Riget" o. s. v. — og noget efter: "at den samme Fremgangsmaade ikke har kunnet iagttages med Hensyn til Valget af islandske Deputerede til Rigsforsamlingen, som for danske", hvor islandske og danske Deputerede aabenbart modsættes hinanden, ikke i national, men i politisk Betydning).