Denne side er blevet korrekturlæst
III
Det banker. — Med Stentorrøst. — Rækværket holdt! — Den mystiske Opringning. — To's Meddelagtighed. — Under Kommando. — Moulin de la Galette. — Det levende Billede. — Politiskiltet. — I Sikkerhed.
Der gik et Øjeblik. Og endnu engang udtalte Kzradock langsomt og dvælende, men med myndig og klar Betoning de besyndelige Ord:
— Under Floden …! Under Seinens smalle Flodleje …
Da bankede det paa Døren.
Et Rædselsgys gennemfor os begge. Det var som om Kzradocks Fortælling blev levende ved disse smaa Slag mod Døren. Mørket i Værelset fortættede sig om os og føltes som et fysisk Tryk. Haaret rejste sig paa mit Hoved og Sveden trængte frem af alle aabne Porer.
Og i det samme gav Telefonapparatet paa mit Skrivebord sig til at kime…