Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/45

Denne side er blevet korrekturlæst

35

Menneskeløget Kzradock


Fraaden stod ham om Munden, og i et pludseligt og voldsomt Anfald af Krampe rullede han fra Sofaen ned paa Gulvet. Skønt næsten ude af mig selv maatte jeg hjælpe ham. Jeg befriede ham for Dolken og løste hans bundne Hænder og Fødder. Straks efter blev han roligere, og det varede ikke længe, før han slog Øjnene op og saa sig omkring. Hans Blik var flakkende og Pupillerne som om de aandede ved Lysets Paavirkning … Men pludselig drog han et dybt Suk, tog sig ligesom sammen og sagde derefter til min store Forundring klart og bestemt disse mystiske Ord:

Under Floden..! Under Seinens smalle Flodleje…