Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/33

Denne side er blevet korrekturlæst

23

Menneskeløget Kzradock


der alle Traadene i sin Haand? Fortabt, tusindfold og i al Evighed fortabt er jeg, hvis de skulde briste. Saa er det ude med mig…


Her tav Kzradock et Øjeblik. Saa tilføjede han:


— Ligger jeg maaske allerede under en Glasklokke, hvorfra Luften pumpes bort?


Han søgte at løfte Hovedet, men lod det straks atter falde tilbage mod den grønne Sofa:


… Ti stille — hvisk ikke i mit Øre. Jeg er ikke mere noget Menneske. Hvor er mit Køn? Hvor er min Alder? Nej, nej — jeg ligger indesluttet i mine Gerningers Væv som et Foster. Giv mig mine Sanser, Lady Florence, giv mig mine fem Sanser tilbage… nej, ikke syv! Hvor kommer det frygtelige Tal fra? Gav du mig syv Befalinger til at tale … vender jeg syv Gange tilbage til Omverdenen? Og naar jeg har lystret de syv Gange — hvad saa?

Hvad vil du mig?