Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/25

Denne side er blevet korrekturlæst

15

Menneskeløget Kzradock


Han smilte og lo og begyndte at danse omkring med lette Spring. Snakkesalig løb han hen til Instrumentskabet, hvor han kom i en sand Glædesrus ved Synet af de mange blanke og skarpe Knive.

Men jeg nærmede mig ham.

Jeg tog ham om Skulderen og førte ham hen til Sofaen. Han var ganske viljeløs nu. Han lagde sine Hænder paa det grønne Klæde og lod dem kærtegnende glide frem og tilbage. Jeg behøvede ikke at befale! Pludselig smed han sig paa Sofaen med Hændeme over Ansigtet.... Hurtig aabnede jeg et Skab, hvor jeg huskede der laa nogle Forbindingslister, der tidligere havde været benyttede til en ung Pige med Hofteskade. Og jeg tog disse Lister frem.

Kzradock havde strakt Benene ud og langsomt taget Hænderne fra Ansigtet. Han laa helt rolig, roligt aandende og som i dybe, fjerne Tanker. Aldrig havde jeg set ham saa smuk....

Han laa der som et Billede paa sin egen Sjæl i Ro. Og naar jeg i dette Øjeblik mindes den hypernervøse Angst, der greb mig