Side:Liv og Død.djvu/84

Denne side er valideret

LIV OG DØD

gennem sine Stuer, hvor i alle Værelser Ure afmaalte Tiden Skridt for Skridt med en Lyd, som sprang der Strænge paa et spændt Instrument, og aabnedes Døren til Gangen hørte man ind i de andre Uhres Dikken Bornholmerens Lyd tungt og fast, som vilde den, maalende, kontrollere de andre.

»Hvad er det i Dag?« sagde die Gnädige.

»Fredag, Deres Naade.«

»Naa.«

Folk paa Gaden begyndte at gaa forbi. De hilste alle. Die Gnädige havde set den samme langsomme Strøm i tredive Aar. Hun kendte alle.

Der kunde komme En, der ikke hilste. Da var det en ny i Staden.

»Hvem er han?« spurgte die Gnädige.

Navnet blev hende nævnet, hvis det kendtes.

»Naa.«

Den nye lærte i Tidens Løb, at hilse og gled ind i Strømmen, og die Gnädige saa ham ikke mere.

»Saa er der kun otte Dage til Majestætens Fødselsdag.«

»Ja, Deres Naade.«

Døren til Gangen gik.

»Er det Kørbitz?« spurgte die Gnädige.


67

5*