Side:Liv og Død.djvu/151

Denne side er valideret

LIV OG DØD

Vane at bruge overflødige Ord: hun smækker kun, naar Majoren er vel inde, Døren i, som smækkede hun i for et Bur.

... Klokken seks spilles der Whist hos Konferentsraadinden.

De drikker alle Te, som bydes om paa en Sølvbakke af Schrøder, der er den yngste i Huset og tresindstyve Aar — mens de taler om gamle Dage og Mennesker, som kun de kender.

Efter Teen bringer Postbudet Posten. Der er altid kun »Berlingske« — de, som skrev Breve til »die Gnädige«, er ikke mer — og de læser Avisen. De læser hver Dag Dødsfaldene. Baronen læser den lange Spalte højt, med sit langsomme Maal — død efter død.

»Kender dem ikke«, siger Konferentsraadinden: »Er ikke fra vores Tid«.

Og Baronen bliver ved at læse:

»Geheimeraad v. Nützbøll, Storkors af Dannebrog« ...

De lytter alle: det er en af deres Kendinger.

»Hvad mon han døde af«? siger Konferentsraadinden.

»Det staar der ikke«.

»Hvor gammel var han«?


135