Side:Liv og Død.djvu/144

Denne side er valideret

HERMAN BANG

Line nikker:

»Ja, det kan 'et,« siger hun.

Og de sidder atter tavse, som de har siddet hver Nytaarsaften i tredive Aar, mens Aar kom og Aar gik — og har intet bragt.

Men Baronen gaar tilbage til Dagligstuen, hvor Majoren venter i Kjole og det store sorte Halsbind, der ligesom stiver det rokkende Hoved af, og de sidder begge tavse, hver i sin Stol, medens Uhret dikker til tolv.

Saa nikker Majoren pludseligt, og ud i Stilheden siger han:

»Ja, Baron, det var den Gang«.

Og Baronen bøjer Hovedet to Gange og svarer — som var der i de seks Ord fortalt en lang Historie:

»Ja, Major, det er længe siden«.

De sidder atter tavse, hver i sine Tanker, mens Uhret bliver ved at dikke mod tolv.

Paa Slaget bringer Svendsen højtidelig den gamle Madeira, og Baronen skænker i de to Glas, mens Majoren rejser sig:

»Saa Tak for i Aar, Major«.

»Tak for i Aar, Baron«, og de støder Glassene sammen.

Lysende med Armstagen følger Baronen

128