Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/47

Denne side er valideret

II

Eva Kolind sad ved Vinduet i Skumringen. Hun bøjede sig frem mod det svage Lys mellem Begonierne og Glasset med Rosen. Trækken gennem Ruden luftede på hendes Kind.

Inde i den anden Stue sukkede det gamle Ur.

Hun sænkede Sytøjet ned i Skødet og så ud.

Tujaerne svøbte sig stumme i deres Nåledække. Vejen lå tilgroet. Tjørnehækken mørknede bærspættet mod den grå Himmel.

Gennem Udhugget i Hegnet så hun ud i den gulbrune Stubbemark. Kongevejens Kuppelpopler hældede derovre. Globstrup Park rugede bag dem, hentåget i Skumringen. Et Hjørne af Hovedbygningen dæmrede kalkhvid.

Hun sad ubevægelig med Hænderne i Skødet og lyttede. Lyttede som langt inde fra.

Stuen tav om hende, lugtende af Uld fra Tæpperne og Møblernes Betræk, tav fra de andre Stuer derinde. Fra Efteråret i Haven og Skoven.

Hun var ganske ene hjemme. Helge var gået til Byen for at købe Tegnepapir, og Øllegård Farre var sjokket