Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/15

Denne side er blevet korrekturlæst

5

Alberti.

og i Reglen har denne Besiddelse af Kredsen været temlig uanfægtet.

Vel har der jævnlig, navnlig i de senere Aaringer, været opstillet Kandidater imod ham, men Resultatet har hver Gang vist, at Alberti sidder saa fast i sin Valgkreds, at, naar ikke mærkelige Ting indtræffer, vil en Fortrængen af ham ikke let være tænkelig. Den største Fare, han har været udsat for, var i 1861, da Overførster Eide stillede sig imod ham og naaede 530 Stemmer mod Albertis 696. Hverken J. A. Hansens Kalamiteter, Svovlsyrehistorien eller Sparekassevanskelighederne have været istand til alvorligt at true hans Stilling.

Alberti er en Jyde, født paa Grauballegaard ved Viborg og paa mødrene Side beslægtet med den bekjendte Præstefamilie Lindberg. Han blev Student fra Ribe Latinskole 1833 og var af sine Samtidige anset for en dreven Karl udi Latinen, Noget han endog under de seneste Valg, og uagtet han stod paa et „folkeligt” Standpunkt, har pralet af ved at udfordre eventuelle Lysthavende til en Disputats. Der meldte sig dog Ingen.

Alberti lagde sig efter det juridiske Studium og blev 1839 en dygtig juridisk Kandidat. Efter en kort Tid et have arbejdet som Volontær paa Søndre Birk, blev han Fuldmægtig hos Advokat, senere Konsejlspræsident Rottwitt, og det er antageligt, at denne har havt ikke saa ringe en Indflydelse paa Albertis politiske Udvikling.

Allerede som Sagførerfuldmægtig begyndte Alberti at spille en politisk Rolle. Det var hans politiske Frisind, der i 1848 skaffede ham ind i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, og det var Ryet om dette Frisind, der skaffede Sagførerfuldmægtigen valgt til Folkethinget i 1849.

I 1853 blev Alberti Overretsprokurator og fik hurtigt, tildels ved sine politiske Forbindelser, en stor Praksis, hvortil hans Stilling ved den oprettede sjællandske Bondestands Sparekasse naturligvis væsentlig bidrog. Albertis Sagførervirksomhed har været Gjenstand for en ofte skarp og nærgaaende offentlig Kritik, men om Forfølgelserne i den Retning have været fuldt begrundede, kan maaskee dog anses for tvivlsomt. Hans Forretningsdygtighed har Ingen bestridt; men man har bebrejdet ham megen Voldsomhed og Haardhed samt en ejendommelig