407
agterud! Det er dog alligevel dem, som kommer til at erobre Akademiet …. mener Du ikket? Du har ingen Mening — ja det siger Du nu blot! Men hør: de har et Fandens Greb paa det — de er »bredere« end vi — meget bredere — naturligvis de bedste iblandt dem. Der blir s’gu Aar for Aar flere af dem, som kan noget — og inden vi ser os om, saa er vi nogle Stabejser, som blir vippet. Det er skidt, Du — skidt det Hele. Jeg er ikke stridbar — man maa læmpe sig. Min Kone siger ogsaa: Kristian, Du skal bare læmpe Dig lidt! Og ser Du, vi var Pinedød for spidse. Du husker nok min Pensel — den store Kristoffer! — Jeg troede selv, at den var »bred«; men der skal meget mere til. Man misser med Øjnene — man ser det hele i »Flader« og »Masser« — man ser kun en tre, fire Farver, man tegner nogenlunde Forholdene — Resten er »Tone« — ubetinget Malerisk, det er det, som det kommer an paa! Der er ikke noget mere, som hedder male hjemme efter »Studier«. Jeg har alle mine Sager staaende ude hos en Skovløber. Jeg har taget Kort til Jærnbanen — Sommer og Vinter kører jeg ud. Jeg synes nok undertiden, naar jeg sidder derude med Snue eller valne Hænder, at det gik bedre i gamle Dage hjemme paa Atelieret efter Studierne. Men det er bare en Overvindelse — man faar dog anderledes fat i »Naturen« — det forstaar sig af sig selv — det maa blive mere af Naturen derude …. og saa kan man jo altid komponere
