368
der lod sig se i Markedsboder for Penge! Og de var nøgne — og brune som Chokolade — og havde kun et Skørt om Lænderne — og de smaa Børn var ogsaa brune — og de blev undertiden spist af Krokodiller, af Løver og Tigre og store Slanger! Hun skulde Pinedød nok slaa fra sig — især hvis de kom hendes Unger for nær!
Hun var brillant, forfriskende! Hun vilde gerne sove en Nat i Grønlænderteltet … og Karsten, den Laban, tilbød sig straks som Grønlænder — hvad der nær havde indbragt ham en Lussing.
Hvis ikke denne Stank og Støv paa Gaderne, denne Vognrumlen, disse blege, travle Mennesker, disse Damer, der »altid skulde se sig selv i Butiksvinduerne og se efter Karsten«, disse Sælgekoner, disse altfor »dyre« Droscher, de kvælende hede Sporvogne og de »gloende« Herrer …. hvis ikke alt dette havde været, saa vilde Hovedstaden have været et Paradis, hvor hun selv intet havde haft imod at være Eva!
Rosenborg interesserede hende mindre; hun vilde helst nyde Slottet udvendig fra …. en god Smag virkelig! I det mindste har denne Bric-a-Brac Butik aldrig rigtig kunnet faa min Stemning frem — indvendig.
I Kongens Have vilde hun standse alle de smaa Ekvipager, tage Børnene ud og kysse dem! Blot undrede hun sig over, at Folk havde
