171
Med Snedkersvenden tog Christensen en mindre formel og en ikke mindre hjærtelig ment Afsked — og saa gik han over Kanalen.
Det første, der skete, da han berørte fransk Grund, var at en Dame af en vis Klasse — af den Verden, hvortil kun en Franskmand har kunnet finde det destingverede Halv-Navn — blev arresteret. Det var paa selve Dampskibsbroen. Hun vilde nok løbe bort med et ungt Menneske af »god« Familie. Hvem der forresten var den bedste af disse to, det faar staa hen. Synet af den lille, elegant byggede, udslidte Mand og den fuldmodne Kurtisane gjorde et maaske for afgørende Indtryk paa Christensen. Disse første Indtryk, som man modtager paa et nyt Sted, blive alligevel saa bestemmende. Skylden faar Landet og Iagttageren enes om at bære.
Det næste Indtryk — og det mødte frem paa forskellig Maade undervejs, ved Stationer og Landsbyer, som man passerede, og ved Passagerer, som spiste, drak, passiarede, eller foretog sig hvilke som helst nødvendige og naturlige Smaating, — det næste Indtryk var Følelsen af at være i et Land, hvor Renligheden ikke svarer til Sprogets Elegance.
Ingen Mennesker vasker sig — legemligt og aandeligt — saa ofte som en Englænder; ingen spiser, som han; ingen har saa faa ube-
