107
af den gamle Lavs-Aand over de bildende Kunstnere, Der var nu langt hen, inden det kom dertil — og særlig herhjemme hos os, hvor der ingen national anerkendt Kunst havde været før i Begyndelsen af Aarhundredet — og hvor Gennembruddet var faldet noget nær samtidig med Statsbankerotten og de andre Kalamiteter — saa at f. Ex. Ordet »Maler« noget nær var synonymt med en Person, der gik omkring og saa’ forsulten ud! …
Her lo hele Bordet. Christensen lo ikke.
Professoren fortsatte:
Vor store Thorvaldsen havde egenlig ikke kunnet kaste nogen Glans over Standen eller hæve den i det almindelige Omdømme; han levede borte herfra; man hørte nok om hans Berømthed, men man saa’ ham ikke f. Ex. køre med Fire paa Langelinje. Først da han var kommen hjem, og da han døde, og da han ved sin Død skænkede sit Land en saadan Gave, som ingen nordisk Søn har skænket sin Moder — først da begyndte det maaske at gaa op for os, hvad en Kunstner betyder for sit Land og Samfund!
Det var jo nok gaaet noget fremad paa den senere Tid …. her satte Professoren sit skælmsk-ironiske Smil op og pillede ved Kjolebrystets Ordner. — Han selv, som han stod her, var et talende Bevis for, at Kunsten kunde smide noget af sig. Men skulde han sige sin Mening rent ud, saa maatte netop Und-
