Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/162

Denne side er blevet korrekturlæst

140

Fætter-Jeremiade.

Der skal jeg hente — jeg veed ikke hvem —
Der skal jeg synge Duetter,
Der laane Bøger og der følge hjem;
Thi, overalt er jeg Fætter!

Nu skal jeg fare Alverden omkring —
Først skal jeg ud paa Glaciet —
Derpaa til Mitchel og derpaa til Bing,
Derpaa til Kalkbrænderiet;
Saa til Fru Jensen paa Amagerbro,
Saa til Nyhavn og — Potz Wetter! —
Jeg skal til Jernbanen før Klokken to!
Ak, jeg elendige Fætter!

Mig har de Ret til at sende afsted,
Naar og hvorhen det forlanges;
Mig stakkels Skrog coquettere de med,
Hvergang en Anden skal fanges! —
Trøster i Nød og Reserve paa Bal,
Postbud for ømme Billeder! — …
Jeg gaaer i Hundene, dersom jeg skal
Endnu et Aar være Fætter.