Side:De uden Fædreland 1906.djvu/65

Denne side er blevet korrekturlæst

51

begyndte han at hulke, som skulde hans hele Drengelegeme sprænges.

— Ja, du skal komme hjem, sagde den hvide Officer.

Mademoiselle var gaaet tilsengs og vilde blive der. Marinka og den hvide Lieutenant kørte Joán ned til Baaden. Han laa i dens Bund, dækket af Tæpper, medens Dmeter og Ignáz roede. Da de naaede hjem, bar de Joán paa en Baare op til Slottet.

Ane kom hjem fra Fruens Grav:

— Hvad er der sket af Himlens Forfærdelse? hvad er der sket? Aa, bitte Jesus, de har slaaet ham ihjel, de har slaaet ham ihjel. Josse, Josse, de har slaaet ham ihjel …

Og hun kastede sig ned over Sengen, hylende som en Hund over et Lig.

Joan talte ikke, han førte kun sin hede Haand op og ned over sit venstre Bryst, der sved under det kølige Lærred, som var det hans bankende Hjerte, der brændte.

— Lad ham ligge, sagde Hr. Christopulos.

— Han skal ligge stille.

Om Natten havde Joán Feber. Han blundede og han vaagnede. Ane sad ved Lampen