43
Det var mørkt over Floden, inden de kom hjem.
Joan listede over i Stalden. Han krøb op paa Havrekassen foran Amours Baas.
— Josef, sagde han.
— Ja.
— Har Marinka en Mand? spurgte Joán.
— Hun har s’gu mange Mænd, sagde Josef og spyttede ud mellem sine spidse Tænder.
Joán sad lidt. Og i Børns besynderlige Tankegang sagde han:
— Men Marinka har været hos os.
— Ja, det er rigtigt, sagde Josef, for her lander ja Gu’ alle Tøse og alle de Tøjter som maa rakke fra deres Land.
— Hvorfor? sagde Joán.
— For saadan er ’et, sagde Josef og satte sig paa Havrekassen.
…
— Depêche-toi … Allons, nous sommes pressés …
Mademoiselle var vred. Det var blevet altfor sent og hun næsten løb over Torvet for at naa hjem, inden det blev helt mørkt.
