42
der var Dør for, og Joan gik alene rundt og saá paa Officererne, som spillede Kort.
Men der var én, som aldrig snakkede men kun sad lige i Hjørnet ved Disken og kyssede Marinka paa alle hendes Fingre hver Gang, hun gik forbi. Joán stillede sig op ved hans Bord og saá paa ham — fordi han aldrig sagde noget.
— Har De været i Krig? sagde Joán.
— Ja, svarede den unge Mand, jeg har været i Krig.
— Naa.
— Med hvem? spurgte Joán saa igen. — Med Tyrkerne, svarede Officeren.
— Naa.
Lidt efter sagde Joán og stemmede Hænderne om Læderbæltet om den gensdarmblaa Bluse:
— Jeg vil ogsaa være Soldat.
Den unge Mand saá paa ham med sine aflange Øjne:
— Men du er ingen Serber, sagde han.
Den franske Frøken kom ud af den lille Stue. Hun var helt rød i Hovedet:
— Depêche-toi, sagde hun.
— Depêche-toi — nous sommes pressés.
