Side:De uden Fædreland 1906.djvu/50

Denne side er blevet korrekturlæst

36

som et Par Katte, mens de rutheniske Vaskepiger hylede.

— Hold Kæft, I rutheniske Mære, raabte Josef.

— Paa’en, paa’en, raabte Dmeter og sprang Kokkene tilhjælp.

— Klø dem, klø dem, raabte Josef med Hænderne begravet i sine ungarske Bukser: Klø dem, de serbiske Svin.

Serberne hvinede, for Rumænerne havde bidt dem i deres nøgne Arme.

— Klø dem, klø dem …

— Hjælp, Hjælp.

Det var Pigerne, der hvinede.

Stille.

— Er I gale?

Det var Faderens Stemme, der lød fra et Vindu — højt over Støjen.

Og pludselig hørte de Ane, der raabte fra et andet Vindu, ud i Halvmørket, gennem Skrigene:

— Josse, Josse.

— Hvor er Hr. Joán? raabte Faderen.

Der var blevet stille. Som Skygger sneg de sig alle væk — bort i Mørket. Men Joán