Side:De uden Fædreland 1906.djvu/484

Denne side er blevet korrekturlæst

470

gav den tilbage og sagde — med noget af Pengemandens Vrede over en urentabel Værdi:

— Ja, man sætter jo mange Penge i den Slags Sager i Udlandet.

— Vi har ikke Blikket derfor, sagde Forstanderen.

— Frøken Gerda holder dog meget af ædle Stene, sagde Joán og smilede. Han havde sét hendes Øjne følge Ringen, der atter gled over hans Finger.

— Det er noget i hendes Natur, sagde Købmanden med den samme halvvrede Stemme.

Musikens Toner lød stærkere, mens Fru Jespersen sagde og havde støttet Hagen i sine Hænder:

— Det er besynderligt at saa mange af de store Romanforfattere mister deres Forstand.

— Det kommer maaske ogsaa af deres Liv, sagde Fru Lorentzen, hvis Mund lignede den sammenrimpede Ende af en Pølse:

— Man hører dog, hvordan der leves i de udenvæltske Samfund.

Fru Jespersen havde vistnok ikke hørt det, for hun nævnede kun med den samme ærbødigt stille Stemme Dostojewskys Navn.