Side:De uden Fædreland 1906.djvu/479

Denne side er blevet korrekturlæst

465

om den. Og jeg mener, om det ikke var Hamlets største Nederlag, at han ikke (Præsten søgte et Øjeblik om Ordet, som om han var blevet skræmt) tog Ofelia …

— Hvis hun lod sig tage, sagde Joán.

Men da han havde sagt Ordene, lyste der et pludseligt Smil over hans Ansigt.

— Døde hun mon ikke, fortsatte Hr. Jespersen, fordi han ikke havde taget hende?

Og paa én Gang lagde han til, lidt forvirret og som om maaske Præsten maatte gøre en Slags Undskyldning:

— Ja, det er en gammel Æstetiker, der spørger. Vi er alle Æstetikere paa Bunden her i Landet.

Da Joán endnu intet svarede, vendte Præsten sig og sagde, maaske for helt at vinde bort fra Hamlet og Ofelia:

— Fru Raabel har megen Færdighed.

— Ja, sagde Joan, der pludselig hørte, at de spillede endnu: jeg har egenlig ikke hørt efter.

Og hastigt lagde han til:

— Skal vi ikke sætte os? og han gik frem

Herman Bang.

30