421
— Hvor De er bange af Dem!
— Ja, sagde hun og var løbet op ad de fem Trin, som flyede hun — og Døren gled i.
Joáns Haand var falden ned, næsten som var den hugget af ham.
— Kommer du, sagde Erik.
Joán vidste ikke, at han var nede af Trappen og traadte paa de muldne Sten:
— Hvor Luften er tung.
— Ja, sagde Erik, der lo, mens han løftede Lygten, saa de mægtige Vinfade saás næsten som Skibsskrog i Halvmørket:
— Det er jo heller ikke lutter skær Drue, der ligger her i den mere folkelige Afdeling …
Han løftede Lygten højere:
— Men vil du sé, det er storartet, den Masse Sprit.
— Her blandes s’gu Giften.
Pludselig vendte han Lygten:
— Hun troede, det var fra Vejle, sagde han og stansede.
— Hvilket? Telegrammet?
— Ja, sagde Erik og gik igen: fra ham,
