Side:De uden Fædreland 1906.djvu/433

Denne side er blevet korrekturlæst

419

— Ja, sagde Gerda og tog Lygten ud fra Hylden, men kunde ikke faa den op.

— Lad mig! … Og Joán aabnede den.

Tændstikken rystede i Gerdas Haand, mens hun vilde tænde!

— De ryster paa Haanden, Frøken Gerda …

— Ja, sagde hun og vilde le: jeg har altid været bange for Kælderen.

— Hvorfor dog? spurgte Joán og han tændte, mens Holstein havde lukket Kælderdøren op.

— Jo, for Oldemo’er sagde, at det spøgte, fordi hun vilde aldrig ha’e mig derned.

— Ja, jeg skal ikke derned, sagde Fru Jespersen.

— Jo, faldt Gerda hastigt ind.

— Nej, jeg bliver her, sagde Præstefruen og satte sig ved Pulten, mens hun i det samme udbrød:

— Men, kære Børn, der ligger et Telegram …

— Aa nej, sagde Gerda og gjorde en Bevægelse, som vilde hun holde sig for Ørene, og hurtigt sagde hun:

— Hvor er det fra?


27*