410
stuen stillede Fade frem paa Bordet, hvor der var kommet Dug paa igen.
— Hun er nydelig, sagde Doktoren paa én Gang: og der er noget ved hende, der tiltrækker. Madame og jeg har s’gu ogsaa gjort mange Forsøg paa at faa hende ind i vor Kreds, hvor der dog er Interesser. Men jeg véd ikke, naar man taler til hende, kære Herre, der er noget ved det Pigebarn, som om man kastede sine Ord i en Brønd.
— Det er sandt, sagde Joán og saá pludseligt paa Lægen.
— Ja, ikke? De har faaet det samme Indtryk. Men, i det Hele, en besynderlig Familie — — naa, jeg er da ikke deres Læge … jeg er jo fra København …
Hr. Raabel skød Røgen fra Cigaretten ud gennem Næsen og sagde:
— Skal vi blande os?
Joán gik ind.
De spiste rundt om, siddende med Tallerkenerne i Skødet eller staaende i en Vindueskarm — mens Frøken Gerda og Fasteren bød Fade om. Grev Holstein stod paa et Dørtrin og haandterede en Tallerken med Salat.
