384
Og Damen holdt inde, da hun saá Joán.
Fru Jespersen lo. Ja, sagde hun og pegede op mod Vognene: Nu kommer Kløen. Nu skal der ages nogle Mil.
— De Stakler, sagde Joán.
— Aa nej, sagde Præstefruen, og som om hun havde gennemløbet en hel Tankerække, tilføjede hun:
— Kunstnere er egenlig ikke taknemmelige.
— Hvordan?
— Jo, for hvad maa det dog ikke være for en Velsignelse at kunne give andre al den Glæde.
Der gik et Lys over Joáns Ansigt og han vendte sig:
— Frøken, hvor er De?
— Her, sagde Gerda, der gav Bestyreren Besked om, hvad Vin der skulde bringes op af Kælderen til Herrerne.
De kom ud paa Gaden. Vinduerne i „Danmark“ var smækkede op, saa Stemmerne lød ud over Vejen. Inde i den inderste Stue lød et Klavér.
Joán var stanset, da de begyndte at synge:
