Side:De uden Fædreland 1906.djvu/342

Denne side er blevet korrekturlæst

328

— Men den bedste Tid var dog, naar Du spillede.

— Ja, sagde Joán, saa godt Du kunde følge mig. Du, Erik, har altid fornummet Musik.

— Du har vel lært mig’et, sagde Erik. Og hans Fingre begyndte at spille paa Bordet ligesom paa et Klaver:

— Hvordan var’et nu, den gik, Hanas Vise …

Joán nynnede den og Holstein nynnede med, mens han stadig bevægede sine Fingre henover Dugen — glidende over og skiftende Melodien, nynnende en ny, mens Joan faldt ind og Fru Jespersen, halvt leende, kvad med:

Danmark, dejligst Vang og Vænge,
lukt med Bølgen blaa,
hvor de voksne danske Drenge
kan i Leding gaa — —

De sang højere, med glade Stemmer, mens Urmageren kom frem i Døren:

— Nu synger s’gu Greverne, raabte han ind til de andre.

Og paa én Gang sang de alle, stimlende sammen, i begge Stuer — stærkt og højere, mens Holstein stansede og Joan havde rejst sig: