317
De ka’ være Vidne … Naa, han hø’er’et ikke. Saa Skaal, Koncertgiver.
— Skaal, Hr. Larsen.
Hr. Larsen drak ud. Rundtom talte og drak og lo de. Doktoren, der var en Tusindkunstner, jonglerede med to Likørflasker.
— Tab dem ikke, tab dem ikke, sagde Gerda, hvis Ansigt lyste.
Cigarerne var blevet tændt og Røgen laa allerede over Stuen som en let Damp.
— Tab dem ikke, tab dem ikke.
Den anden Tvilling slog bagfra Joan paa Skulderen:
— Ja, Koncertgiver, her ka’ man lære at være glad.
— Ja, sagde Joán og lo igen, som maatte han bestandig le.
— Det har De Ret i, Larsen, raabte Doktoren, der svingede Flasken ind under sin Arm og greb den over sin Skulder:
— Det kommer af, at vi har skyldfri Hjerter.
Joán havde vendt sit Ansigt mod Gerdas:
— Tab dem ikke, raabte uvilkaarlig ogsaa han.
