Side:De uden Fædreland 1906.djvu/319

Denne side er blevet korrekturlæst

305

— Det kan de ikke Frue, sagde Joán: Kvinden skulde komme til dem. Men de syv Dødssynder bevogter dem.

— Men saa kommer der en Kvinde alligevel? sagde Fru Jespersen.

— Ja, sagde Joán: hvis en Kvinde kunde elske den Mand, som er stum og som er blind og som ikke har Øren — da er Fortryllelsen hævet.

— Det kan en Kvinde, sagde Præstens Frue, med ét alvorligt.

De tav et Øjeblik.

— Hvor ligger Deres Ø? sagde Gerda.

— Den ligger i Donau, sagde Joán og hans Stemme ændredes: Men den findes ikke paa Kortet.

Og han fortalte, i langsommere Sætninger, om hvordan den laa, dér paa alle de Landes Grænser. Om Slottet og Vinbjerget, hvor Violerne blomstrede om Foraaret, og Møllen, yderst paa Pynten. Og de Ulykkelige, som Lovene forskød og som søgte Tilflugt.

Joán blev ved at tale næsten som han talte til sig selv eller han vidste ikke, at han talte til en anden.


Herman Bang.

20