Side:De uden Fædreland 1906.djvu/267

Denne side er blevet korrekturlæst

253

— Holstein! det kom fra Joán næsten som et Udraab. Og paa Kortet, han tog, læste han:

— Erik … Ja, ja, Erik Holstein. Det var Erik.

— Bor Grev Holstein her? sagde han og var gaaet helt hen til Jensen.

— Ja, Greven har jo Højerup … det er kun en halv Mil, Gud, saadan et yndigt Sted og herskabeligt …

— Virkelig, nej, virkelig? sagde Joán og vidste det ikke selv. Alle Minder og alle Tanker hvirvlede rundt i hans Hoved: Saa skulde han ogsaa sé Erik — ogsaa træffe Erik idag — —

Af Glæde slog han Kuffertlaaget op og han, der aldrig selv rørte sine egne Ting, gav sig til at rode rundt i Brokadeveste og Silkeveste og Kjolesæt saa det hvirvlede: Nu maatte han klædes paa.

— Er han gift? spurgte han pludseligt.

— Gud ja — og Hr. Jensen svang Bagkroppen. Men Grevinden er nu sjældent hjemme men i Udlandet, hvor det er. Ork, og man si’er jo saa meget paa saadan et lille Sted …

Den læspende Sladder flød fra Hr. Jensen som det grumsede Vand fra en Tagrende.