Side:De uden Fædreland 1906.djvu/259

Denne side er blevet korrekturlæst

245

Joán tav paany. Saa sagde han, som var han draget en Vej gennem uudtalte Tanker:

— Men Musik hører De?

Og som om de havde tænkt sammen, sagde Gerda, saa nøje med samme Klang:

— Ja, en Gang imellem.

Men hun skiftede pludselig Tonen:

— Det er i Musikforeningen. Men den er jo Fru Raabels.

— Fru Raabels?

— Ja, Lægens … Men ifjor spillede Hr. Green her. Det var dejligt.

— Hvem er Hr. Green? spurgte Joán.

— Det er vores første Violinist. Aa, han spillede Mendelsohn. Det var det dejligste, jeg har hørt.

Joán knipsede pludselig med sine Fingre frem i Mørket:

— Var det saa dejligt? sagde han og hun saá ikke, at han smilede.

De stod tause igen. Saa sagde Frøken Gerda med ét:

— Hvad er Josse?

Joán svarede og havde vendt sit Ansigt: